
Ny podcast
Lyt med, når vi stiller skarpt på socialt purpose vs. kommercielt purpose
Skal reklamebureauer og deres kunder redde verden? Og kan man gøre det med en kommerciel agenda?
Det er bestemt ikke noget lille emne, som vi tager fat på i denne podcast. Den engelske forfatter og kreative ikon Steve Harrison giver sit bud på, hvorfor dele af reklamebranchen tilsyneladende har mistet interessen for salg og i stedet har sat sig for at redde verden.
Det er blevet til en sjov, provokerende og tankevækkende snak. Som også giver svaret på, hvordan det faktisk kan lykkes at finde balancen mellem det gode og det… kommercielle.
God fornøjelse!
OM STEVE HARRISON
Han har været European Creative Director (OgilvyOne) og Global Creative Director (Wunderman), udover at have sit eget bureau HTW, hvor han i de syv år bureauet eksisterede vandt flere Cannes Lions (18) i disciplinen Direct, end nogen anden kreativ direktør i verden. Han er en passioneret debattør og forfatter til flere bøger. Den seneste “Can’t Sell Won’t Sell” er blevet kaldt den mest provokerende analyse, marketingbranchen har set i årtier.